Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00

Stella Di Mare

Med et ophold på det lækre hotel Stella Di Mare kan du se frem til høj standard, elegant indretning og service i verdensklasse.

Hotellet har en fantastisk beliggenhed i gåafstand til Dubai Marina, The Walk og den skønne strand ved Jumeirah Beach Residence. Du kan dermed nemt bevæge dig rundt til fods, uanset om du vil på stranden, shoppe i Dubais butikker eller kaste dig ud i nogle af de mange vandsportsaktiviteter, som udbydes ved JBR Beach.

Trænger du til at slappe af på hotellet, kan du tage en dukkert i den udendørs swimmingpool, nyde en drink fra poolbaren, få pulsen op i fitnesscentret eller forkæle dig selv med en behandling i den lækre spaafdeling.

Du kan også lægge vejen forbi Orphic Bar til en autentisk italiensk kaffe eller nyde en cocktail i rooftop-baren Skyland på 31. etage.

Når sulten melder sig, har du tre restauranter at vælge mellem på Stella Di Mare – Triton, som byder på velsmagende fusions- og middelhavsretter, La Fontana med sin store internationale buffet samt Leonardo, som tilbyder lækre italienske retter.

Alle værelser på Stella Di Mare Dubai Marina er elegant indrettede med eget badeværelse, aircondition, tv og kaffemaskine.