Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
udsigt fra Løveklippen

Coco Bay Unawatuna

Oplev et lille stykke af paradis på hyggelige Coco Bay Unawatuna, som både har privat strand og en lækker swimmingpool. Læs meget mere om hotellet her!

Coco Bay Unawatuna

Sri Lanka
Det hyggelige boutique-hotel Coco Bay Unawatuna er ganske enkelt et lille stykke af paradis.Hotellet har en fantastisk beliggenhed ved en lille, privat strand med en formidabel udsigt over det azurblå hav i den rolige ende af den berømte Unawatuna-strand. Her er en rolig og fredfyldt atmosfære, hvor du kan nyde udsigten til bådene på havet, aberne i træerne og krabberne på stranden.
 
Stranden i Unawatuna er en af Sri Lankas smukkeste, og fra Coco Bay har du kun kort afstand til både den populære turistby Unawatuna og til hyggelige Galle med spændende butikker, barer, restauranter og ikke mindst det berømte Galle Fort.
 

Faciliteter og restauranter

På Coco Bay Unawatuna finder du en indbydende swimmingpool samt loungebaren Chill Out, hvor du kan nyde den afslappende atmosfære ved poolen med et glas vin, en øl eller en eksotisk cocktail.
 
Hotellets strandrestaurant, LA MER, som er en af de bedste restauranter i Unawatuna, ligger direkte på den smukke strand med en formidabel udsigt over havet. Her kan du forkæle smagsløgene med friskfanget seafood, middelhavsinspirerede kødretter, autentiske italienske pizzaer og pastaer samt velsmagende vegetariske og srilankanske retter.
 
På Coco Bay er det desuden muligt at deltage i yogalektioner eller forkæle dig selv med en afslappende massage (mod betaling).
 

Værelser på Coco Bay

Alle de lækre værelser er indrettet med fokus på komfort, afslapning og elegance og har en vidunderlig udsigt over det azurblå hav. Værelsets store, private balkon er indrettet med behagelige havemøbler og solsenge, hvor du kan nyde den smukke solnedgang med et glas vin eller en cocktail i hånden – hvis ikke du vil rykke indenfor og nyde udsigten fra jacuzzien.
 
For at gøre dit ophold på Coco Bay Unawatuna endnu mere behageligt, finder du på alle værelser store king size-senge, tv, minibar, wi-fi, elektronisk safebox, aircondition og loftvifte, pudemenu, sæbemenu, te-/kaffefaciliteter, gratis drikkevand, strygefaciliteter samt eget badeværelse med gratis toiletartikler, jacuzzi, badekåbe og tøfler.
 
Desuden er der daglig rengøring samt mulighed for roomservice og vaskeservice.
 
Vær opmærksom på, at den angivne opgraderingspris er en frapris, og at priserne kan være markant højere i højsæsonen.
Fakta om Sri Lanka
  • Colombo
  • Singalesisk og tamilsk
  • Sri Lankansk Rupee (LKR)
  • 20,3 millioner
  • 22°C - 32°C
  • Sommertid +5,5 timer, vintertid +4,5 timer