Resort fee i 2026 er 69 USD per værelse per nat og betales direkte til hotellet. Vær opmærksom på, at hotellet kan ændre gebyret uden forudgående varsel.
Red Feather Lodge ligger i den lille by Tusayan i Arizona, kun 1,7 kilometer fra den sydlige indgang til Grand Canyon National Park. Hotellet har en praktisk beliggenhed på Highway 64 tæt på restauranter, indkøbsmuligheder og Grand Canyon Visitor Center. Det er derfor et oplagt valg for jer, der ønsker at bo tæt på en af USA’s mest imponerende naturoplevelser.
Hotellet har en sæsonåben, opvarmet udendørspool og hot tub, som er ideel til afslapning efter en oplevelsesrig dag ved Grand Canyon. Derudover findes der fitnessrum samt restauranten Plaza Bonita, der serverer mexicanske og amerikanske retter til både morgenmad, frokost og aftensmad. Red Feather Lodge ligger desuden i gåafstand til flere restauranter og spisesteder i Tusayan.
Red Feather Lodge består af en 3-stjernet hoteldel og en 2-stjernet moteldel. Du får kun tilbudt værelser i hoteldelen, som blev renoveret i 2019. Værelserne er pæne og komfortable og kan fås med enten én kingsize-seng eller to queensize-senge. De er indrettet med køleskab, kaffemaskine, kabel-tv, WiFi samt justerbar aircondition/varme.
Red Feather Lodge er et godt valg for dig, der vil bo komfortabelt og tæt på en af USA’s største naturoplevelser.
Ifølge vores oplysninger opkræves der ikke resort fee på dette hotel. Det kan dog ændre sig uden varsel. Bliver der indført en resort fee, betales denne direkte til hotellet.
Clarion Suites St George ligger i St. George i Utah nær byens centrum og med let adgang til motorvej I-15. Hotellet er et ideelt udgangspunkt for naturoplevelser i området, herunder Snow Canyon State Park og Zion National Park, samt for besøg ved lokale seværdigheder og restauranter.
Hotellet har opvarmet udendørs swimmingpool og træningsrum, og i nærområdet er der gode muligheder for vandre- og cykelture i smukke omgivelser.
Der serveres morgenmad hver dag på hotellet, og i området omkring finder du et bredt udvalg af restauranter med både lokale og internationale retter. St. George byder på mange spisesteder inden for kort afstand.
Værelserne er rummelige og indrettet med enten dobbeltseng eller to senge. De er udstyret med aircondition, tv, køleskab, mikrobølgeovn, kaffe- og tefaciliteter.
Ifølge vores oplysninger opkræves der ikke resort fee på dette hotel. Det kan dog ændre sig uden varsel. Bliver der indført en resort fee, betales denne direkte til hotellet.
Læs mereBest Western Plus Ruby’s Inn ligger i Bryce Canyon City i Utah, blot få minutter fra indgangen til Bryce Canyon National Park. Her bor du i naturskønne omgivelser tæt på vandrestier, spektakulære udsigtspunkter og oplevelser i nationalparken. Hotellet har indendørs pool, træningsrum og i området er der mulighed for blandt andet ridning, cykling og guidede ture.
Hotellet har to restauranter på stedet samt morgenmadsbuffet inkluderet. Her serveres klassiske amerikanske retter, og i området omkring Bryce Canyon City findes yderligere spisemuligheder med både lokale og internationale retter.
Værelserne er rummelige og indrettet med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. De har aircondition, tv, køleskab, mikrobølgeovn samt kaffe- og tefaciliteter.
Der er mulighed for parkering ved hotellet.
Ifølge vores oplysninger opkræves der ikke resort fee på dette hotel. Det kan dog ændre sig uden varsel. Bliver der indført en resort fee, betales denne direkte til hotellet.
Læs mereHyatt Place Page / Lake Powell ligger i byen Page tæt på Lake Powell og områdets spektakulære natur. Hotellet er et godt udgangspunkt for oplevelser ved bl.a. Horseshoe Bend, Antelope Canyon og Glen Canyon samt udflugter til Grand Canyon og Zion National Park. Hotellet har sæsonåben udendørs pool og træningsrum, og området indbyder til vandreture, cykling, bådture og oplevelser ved Lake Powell.
Hotellet har restaurant og bar/lounge samt morgenmadsservering inkluderet. Derudover findes snackområde og kaffe/te-faciliteter på fællesarealer. I Page finder du også flere lokale og internationale spisesteder i kort afstand fra hotellet.
Værelserne er rummelige og moderne indrettet med separate områder til arbejde og afslapning. De kan fås med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge og har aircondition, fladskærms-tv, minikøleskab, kaffe- og tefaciliteter samt opholdsområde.
Ifølge vores oplysninger opkræves der ikke resort fee på dette hotel. Det kan dog ændre sig uden varsel. Bliver der indført en resort fee, betales denne direkte til hotellet.
Læs mereLas Vegas er kendt for sine temahoteller, hvor arkitektur og design ofte følger fantasifulde koncepter. Et af byens mest ikoniske vartegn er Luxor Hotel, der er inspireret af det gamle Egypten og blandt andet rummer en pyramide og en sfinks.
Hotellet ligger på The Strip, hvilket giver kort afstand til byens underholdningskvarter med kasinoer, shows og andre attraktioner langs den berømte boulevard.
Hotellets store poolområde er tilgængeligt om dagen, og der findes op til flere restauranter, et foodcourt, kaffebarer‑ og barområder samt en natklub, hvor det er muligt at spise, drikke og nyde aftenens underholdning. Kasinoet er ikke mindre end 11.000 m² og tilbyder forskellige spiloplevelser.
Værelserne er funktionelt og stilfuldt indrettet med møbler af høj kvalitet og rummeligt badeværelse.
Et ophold i Luxor giver mulighed for at opleve Las Vegas fra et af byens mest velkendte tema-hoteller, med alle byens attraktioner lige udenfor døren.
Resort fee i 2026 er 45 USD per værelse per nat og betales direkte til hotellet. Vær opmærksom på, at hotellet kan ændre gebyret uden forudgående varsel.
Fairfield by Marriott Inn & Suites Oakhurst Yosemite er et moderne hotel i den hyggelige bjergby Oakhurst i Californien. Hotellet ligger ideelt for dig, der vil opleve den storslåede natur i Yosemite National Park, hotellet ligger ca. 15 miles væk. Herfra har du også nem adgang til naturoplevelser ved blandt andet Bass Lake, Sierra National Forest og Nelder Grove of Giant Sequoias.
Hotellet fungerer som en afslappet base efter dage fyldt med vandreture, udsigtspunkter og naturoplevelser. Værelserne er indrettet i en enkel, moderne stil, og opholdet inkluderer faciliteter som gratis morgenmad, Wi-Fi, swimmingpool, fitnesscenter og gratis parkering.
Fairfield by Marriott Inn & Suites Oakhurst Yosemite er et godt valg for både par og familier, der ønsker komfortable rammer tæt på nogle af Californiens mest ikoniske naturoplevelser. Her kan du starte dagen med morgenmad på hotellet og derefter sætte kursen mod Yosemites dramatiske klippeformationer, vandfald og skovklædte landskaber.
Ifølge vores oplysninger opkræves der ikke resort fee på dette hotel. Det kan dog ændre sig uden varsel. Bliver der indført en resort fee, betales denne direkte til hotellet.
Læs mere