Hvis du drømmer om fantastiske og unikke fotos af eksotiske dyr og storslået natur, er en fotosafari i Kenya lige noget for dig. Kenya er spækket med enestående naturoplevelser, og vores safarirejser giver dig mulighed for at fotografere nogle af de mest imponerende steder i verden.
På en fotosafari i Kenya får du mulighed for at komme helt tæt på de vilde, afrikanske dyr i deres naturlige omgivelser. Du udforsker de storslåede savanner og smukke nationalparker i Kenya fra en firhjulstrukket Land Cruiser med plads til max 6 personer og opklappeligt paraplytag, som lader dig stå op i bilen med frit udsyn til de imponerende omgivelser – den perfekte mulighed for at tage helt unikke billeder af dyrene.
Uanset om du bruger din mobil med et godt kamera eller et mere avanceret spejlreflekskamera, er du nærmest garanteret at komme hjem med nogle gode mindeværdige billeder.
Kom f.eks. hjem med fantastiske fotos af majestætiske løver, som hviler sig i skyggen, elegante gazeller på spring, fascinerende langhalsede giraffer, flokke af majestætiske elefanter og utroligt mange andre dyr.
Læs også: Safari i Afrika
Rejser du mellem juli og oktober, kan du på din safari i Kenya desuden opleve et af naturens største vidundere – den store migration, hvor mere end en million gnuer, zebraer og gazeller vandrer gennem Masai Mara-området. Et særdeles fascinerende syn, som giver mulighed for at tage nogle helt enestående billeder.
Når du kommer hjem fra en fotosafari i Kenya, vil den skønne kenyanske natur have givet dig en skattekiste af smukke, autentiske og unikke billeder. Billeder af storslåede åbne landskaber, der dokumenterer savannens fascinerende liv med alt fra store næsehorn og løver til Masai-folkets traditionelle stammesamfund.
Så husk kameraet, når du rejser til Kenya!
Mobilen kan uden problemer bruges til at tage fantastiske billeder, men hvis du vil have knivskarpe billeder med et lidt mere professionelt touch, kan det være en god idé at investere i et spejlreflekskamera med udskiftelige zoom-objektiver. Dette er især en god idé, hvis du skal tage billeder af dyr på længere afstand, hvor et mobilkamera ikke giver helt den samme kvalitet.
Et zoom-objektiv på 300mm kan gøre underværker, når det kommer til motiver på afstand, og en vidvinkel til landskaber giver de skønneste resultater.
Hvis du gør brug af spejlreflekskamera med udskifteligt objektiv, anbefales det, at du skifter til det ønskede objektiv indendørs ved lodgen, inden du tager ud på safarien. Sandet i Afrika er så fint, at du kan risikere, at sandet kommer ind i kameraet, hvis du skifter det udendørs under safarien.
HUSK at medbringe oplader og adapter, der passer til stikkontakterne, så du kan oplade kameraet.
Hav altid ekstra batterier med, da det kan være irriterende at gå glip af nogle gode billeder, fordi dit kamera er løbet tør for strøm.
Bruger du mobilen, er det en god idé at medbringe en power bank med kapacitet på omkring 10.000-20.000 mAh samt et forlængerkabel, så du kan opbevare den i din taske eller lomme og lade mobilen op samtidig.
Tag gerne rigelig med hukommelseskort med på safarien, så du altid er godt forberedt på det næste billede. 64 GB er bestemt ikke for meget.
Ønsker du billeder af mennesker, skal du huske at spørge om tilladelse til dette. Ligeledes er det ikke tilladt at tage billeder af offentlige bygninger. Spørg gerne din rejseguide, hvis du er i tvivl.
Se alle vores safarirejser til Kenya og find din favorit her.
"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"
- Allan Kristensen"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."
- Anette Sørgensen"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."
- Fra TrustPilot"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."
- Annette og Hans