Få lov til at fodre, gå tur med og bade en elefant hos Millennium Elephant Foundation - en anerkendt velgørenhedsorganisation, som redder og hjælper elefanter.
På Millennium Elephant Foundation får I mulighed for at komme helt tæt på og interagere med elefanter på en etisk forsvarlig måde.
Besøget inkluderer:
- 30 minutters gåtur med en elefant
- En kurv med lækre frugter til elefanten
- Mulighed for at bade elefanten i floden
- En guidet rundvisning på stedets lille museum
- Mulighed for at tage masser af billeder
Millennium Elephant Foundation er en anerkendt velgørenhedsorganisation, som arbejder for at redde og hjælpe asiatiske elefanter, som har levet et liv i fangenskab, for eksempel ved templer, i skovindustrien eller hos private familier.
På nuværende tidspunkt bor der ni elefanter på den 6 hektar store ejendom, og alle indtægter fra turistbesøg går direkte til elefanterne i form af blandt andet mad og medicin, løn til mahout’erne (elefantpasserne) samt til at redde endnu flere elefanter.
Glæd jer! Et besøg ved Millennium Elephant Foundation er en fantastisk oplevelse for hele familien.